Fra dengang til nu – historien om dart og dart udstyr

Historien om dart

Ved tanke på dartspillets grundlæggende regler og elementer kan man undre sig over hvordan dart er opstået tilbage i historien. I litteraturen hersker der til dels uenighed omkring dette spørgsmål, men meget tyder på at dart blev udviklet i middelalderen af bueskyttere. Præcisionsskydning har eksisteret i mange hundrede år, hvor man startede med at skyde efter mønstrene i træernes årringe og sprækker, der også ligger til grunds for dartspillets nuværende pointsystem. Om dart derfra blev brugt af bueskytterne til tidsfordriv, eller om det var i forbindelse med træning af nærkamp, er ikke helt klart. Det er også sandsynligt, at det var en kombination af begge. I slutningen af 1800-tallet begyndte den udgave af dart, som vi kender i dag, at tage fart. De engelske pubber tog spillet til sig, så gæsterne kunne nyde et spil dart i hyggelige omgivelser. Derudover blev der også afholdt konkurrencer, og ofte blev der også spillet om penge og øl. I 1908 blev det slået fast, at dartspillet var bygget på færdigheder frem for held, hvilket medførte at det blev lovliggjort i England, der ellers havde forbud mod gambling og andet pengespil. I løbet af 1920’erne blev de nuværende regler udformet, og under samme tidsperiode havde spillet i særdeleshed vokseværk til resten af verdenen. I 1970 blev British Darts Organisation (BDO) stiftet, hvilket senere medførte dannelsen af World Darts Federation (WDF) i 1977. Siden da har der været fast tradition for dartspillets verdensmesterskaber, europamesterskaber samt landsturneringer.

Udviklingen af dart udstyret

Det er dog ikke kun selve dartspillet, der har gennemgået en udvikling gennem de seneste 100 år. Udover selve reglerne og dannelsen af de forskellige turneringer har dart udstyret også fulgt med i tiderne, der derved er blevet tilpasset de nye omstændigheder og omkringliggende faktorer.

Dart udstyr indbefatter faktisk ikke så mange forskellige elementer. Som udgangspunkt er der kun behov for en dartskive og nogle dartpile, for at spillet kan spilles. Til dette kan man supplere med ydereligere dart udstyr, heriblandt skabe og handsker. En af de store omvæltninger der havde stor betydning for spillet, var dartskivens videreudvikling. Hvor den før var lavet af træ, skiftede man materialet ud med sisal, der gjorde dartskiven mere funktionsdygtig. Men meget af det andet dart udstyr blev ligeledes opdateret til de nye tider. Dartpilene fik en forbedret aerodynamik og en skarpere spids. Derudover blev de mindre væsentlige dele i dart udstyret også moderniseret, så spillet blev nemmere og sjovere.

Alt i alt må dart siges at have en lang historie med en masse spændende traditioner og udviklinger. Ikke desto mindre ses spillet stadig mange steder i dag til både sjovt og professionelt brug.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sport
Min yndlingssport er Zumba dans

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg altid har været vild med at danse, og da Zumba kom frem for et par år siden, så blev jeg fuldstændig bidt af det. Man føler sig bare så fri og ubekymret, når man danser, og man har slet ikke tid til …

Dart
Kælderrum med dart og bordfodbold

Min kone og jeg er lige flyttet ind i et nyt hus, med en stor kælder, der er delt op i ét stort rum og to små rum. Vi har været lidt uenige om, hvad det store kælderrum skulle bruges til. Da vi har valgt at anvende de små rum …